
Sådan får du mere succes med mødebooking
Din vej til flere kvalitetsmøder
Dit telemanus er på plads, du har styr på dine oplysninger, og du er klar til at besvare alle de svære indvendinger, som du med garanti kommer til at høre. Men inden du tager kontakt til potentielle kunder, så skal du læse vores tips til mere succes med mødebooking.
Sådan kommer du forbi dørvogteren
Med mødebooking er det meget normalt, at du ikke har et direkte nummer til beslutningstageren i virksomheden. Du vil derfor ofte blive mødt af enten en receptionist, kontorassistent eller en praktikant. Det er alle stillinger som tilhører betegnelsen, ‘‘dørvogter’’. Den bedste måde at passere dørvogteren på er, at du ændrer din holdning til dem, og ikke betragter dem som en barriere. Nedenunder har vi samlet nogle tips til, hvordan du får en god dialog med en dørvogter.
Udvis autoritet og kendskab til den kontaktperson du ønsker at komme i kontakt med. Snak langsomt, roligt og undgå at gå for meget i detaljer. Dørvogteren besidder utrolig meget viden omkring den virksomhede du er i kontakt med. Brug denne mulighed til at bekræfte eller afkræfte dine oplysninger om virksomheden.
Vær venlig. Jo bedre du er til at engagere dig i samtalen og bygge en relation, jo bedre er dine chancer for, at dørvogteren husker dig næste gang du ringer. Skub dit telemanus til side, når du er i dialog med en dørvogter. De er eksperter i at høre manuskriptet i din stemme.
Kort og præcis. Måden du kommunikerer på, fortæller en del om dit kendskab til dit eget produkt. Ved brug af færre og simple ord, udviser du selvsikkerhed og viden indenfor din virksomhed og jeres produkt. Hvis du selv bruger for mange ord til at forklare dit produkt eller løsning, risikerer du at dine kunder opfatter dig, som en person uden klar kendskab til egne produkter..
Hvorfor? Hvad? Hvordan?
Hvad afgør hvorvidt et møde kommer i hus eller ej? Nogle vil mene at alt afhænger af dialogen. Sandhenden er dog, at det er
din forberedelse og holdning til den næste dialog med en potentielle kunde, som afgør om kunden i sidste ende takker ja til et møde. Du kan få en bedre dialog med dine kunder, hvis du først starter med, at stille dig selv tre spørgsmål:
Hvorfor ringer jeg?
Hvad vil jeg gerne opnå?
Hvordan vil jeg opnå det?
Magiske ord som åbner døre
Dine kunder er immune over for salgstermer. Derfor virker nogle ord og sætninger bedre end andre. Det er vigtigt, at du begynder at bruge disse vendinger, hvis du ønsker at gøre en forskel i din mødebooking. Ordet besøg virker mere uformelt end f.eks. møde eller aftale.
Ordet match giver ikke et indtryk af salg. Du kan eventuelt bruge en sætning som, ‘‘Lad os komme forbi, og se om vi er et godt
match for et samarbejde. ‘‘
Værdi er et ord som alle kunder ønsker at høre. En sætning du kan bruge er, ‘‘Det kunne være interessant at se, om vi kan tilføre endnu mere værdi til det I laver… ‘‘
Andre sætninger som også kan bruges:
Jeg ved ikke om vores løsning er det rigtige match for jer, men det kunne være interessant at se, om vi kan hjælpe jer. ‘‘ Ud fra hvad du har fortalt mig, vil det næste skridt være, at du finder en dato hvor vi kan besøge jer, og… ‘‘
Vi håber at vores tips til mere succes med mødebooking giver værdi for din virksomhed.
Har du et produkt eller en ydelse, der har sin berettigelse på markedet? Så er mødebooking en måde at komme i dialog med dine potentielle kunder på. Valeur er specialister i B2B-mødebooking og klar til at give en hjælpende hånd med jeres salgsindsats.