
Find den rette mødebooker
Hanne Nilia Sørensen
Business Development Manager, Coach & Teamleder
Hanne Nilia Sørensen er vores erfarne mødebooker til rådgivning, revision og rekruttering. Derudover er hun også teamleder, Business Development Manager og coach.
Hanne er drevet af udvikling og er ambitiøs på kundens, Valeurs og egne vegne. En af hendes store passioner ligger i strategisk vækst og udvikling af vores kunder, igennem opsøgende salgsarbejde og dialogskabelse med kundernes målgruppe.
Udover solid erhvervserfaring og bredt branchekendskab, har hun Universitets Diplom i Offentlig Ledelse og forskellige efteruddannelsesforløb, heriblandt merkonomkurser. Hun har tilmed indgående erfaring med afholdelse af eksterne salgsmøder på direktions – og bestyrelsesniveau, B2B-salg af ydelser i det private erhvervsliv og B2C.
Hanne har en baggrund i blandt andet Public Management og i en årrække, arbejdet som afdelingschef i hospitalsenheder og kommuner. Hanne har indgående erfaring med fx situationsbestemt ledelse, teamperformance, vækststrategier, organisationsudvikling, innovativ ledelses- og erhvervsrådgivning, projektledelse og rekruttering.
Hanne er yderst resultatorienteret og vant til at nå fælles mål, i samarbejde med både hendes kunder og teams. Som konsulent, mødebooker og underviser har Hanne arbejdet med mange forskellige kunder og brancher, men hendes primære arbejdsområde er inden for erhvervsrådgivning, lederudvikling, revision, rekruttering og IT.
Sascha Mauel
Business Development Manager
Mangler du en international mødebooker? Sascha er en af vores dygtige internationale mødebookere med speciale i det tyske marked. Sascha er opvokset i det dansk-tyske grænseland og har derfor både dansk og tysk som modersmål. Derudover har Sascha arbejdet på flere internationale markeder, og er yderligere flydende i græsk og engelsk. Grundet Saschas internationale kompetencer, interkulturelle forståelse og gode sprogkundskaber, varetager han en lang række forskellige opgaver både på det tyske og danske marked.
Sascha har stor erfaring indenfor kundesupport i IT-og softwarebranchen, hvor han bl.a. har stået for Inbound-Support. Derudover har Sascha arbejdet med procesoptimering og Quality Assurance, hvor han har forbedret arbejdsprocesser og identificeret problemstillinger for flere softwarevirksomheder.
Med sin store opmærksomhed på kundeservice er Sascha i stand til at skabe værdi for sine kunder, ikke mindst også via sin tekniske viden omkring IT og Software. Det er med til at skabe en nærværende og professionel tilgang i Saschas daglige arbejde med opsøgende salg og mødebooking på Valeurs internationale markeder. Han ved præcis, hvordan man nedbryder barriererne, og skaber en god kontakt på tværs af grænserne, både kulturelt og geografisk. Det er til stor fordel for både danske og tyske kunder, da de oplever en betydelig forskel i forhold til deres markedsposition og salgsstrategi.
”Jeg betragter mig selv som et kulturelt blandingsprodukt med en bred forståelse for kundernes forskellige behov. Jeg har en struktureret og service-mindet tilgang til problemstillingerne, og jeg har et godt øje for detaljerne, samtidig med at jeg altid lægger et opmærksomt øre til det, kunden har på hjertet.”
Randi Knudsen
Business Development Manager
Mangler du en mødebooker til offentlige institutioner? Så er Randi den rette konsulent til jeres projekt. Hun er en yderst erfaren mødebooker, der i en årrække har arbejdet med at etablere møder imellem offentlige institutioner og virksomheder på tværs af landet.
Hendes positive resultater er med til at få flere uddannet akademikere i arbejde, hvilket er med til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, og give akademikere landet over en god start på deres karriere. Randi sikrer jeres institution flere kvalitetsmøder med de rigtige beslutningstagere.
Randi har en baggrund inden for administration og har endda arbejdet som selvstændig frisør, før hun blev mødebooker hos Valeur.
Værdien af modne mødebookere
Ønsker du en professionel mødebooker, og mødebooking der sikrer jeres virksomhed flere kvalitetsmøder og sætter gang i mere vækst? Med en mødebooker fra Valeur får jeres sælgere mere tid til at lukke flere aftaler med potentielle kunder, frem for at bruge tiden på opsøgende salgsarbejde. Vores mødebookere kender din branche og vejen til de rigtige beslutningstagere, hvilket resulterer i flere salgsmøder i din sælgers kalender og flere nye potentielle kunder.
Hos Valeur er vi eksperter i B2B telemarketing. Vores modne mødebookere har en gennemsnitsalder på 45 år og har erfaring fra erhvervslivet og forskellige brancher. En mødebooker hos Valeur er dedikeret og tager ejerskab om det specifikke projekt, hvilket gør, at du i mange tilfælde kommer til at betragte mødebookeren som en del af din egen virksomhed og personale.
Find den rette mødebooker til jeres opgave
Brug søgningen nedenunder til at finde jeres branche eller industri, og søg efter den rette mødebooker til jeres virksomhed. Kan I ikke finde den rette? Kontakt os og vi vil gøre vores bedste for, at finde en mødebooker som passer til jeres virksomhed og branche. Du kan se og læse nogle af vores cases her og på vores case-side.