
Karriere hos Valeur
Job i telemarketing
Valeur A/S er en vækstfrodig virksomhed, hvor der er et højt kompetenceniveau og ligeledes en meget forskelligartet og bred arbejdsflade.
Som medarbejder hos Valeur A/S, er der derfor rig mulighed for at stifte bekendtskab med almen og fornuftig forretningsdrift og ikke mindst få kendskab til opsøgende salg, mødebooking og telemarketing indenfor alle brancher.
Medarbejderne hos Valeur A/S har alle stor erfaring inden for hver deres område. Desuden er uddannelsesniveauet meget højt, da flere konsulenter, salgskonsulenter og projektledere har længere videregående uddannelser.
Det betyder, at der altid er dygtige kollegaer at sparre med i forhold til de forskellige arbejdsopgaver. Desuden er videndeling og fortsat kompetenceudvikling vigtige elementer hos Valeur A/S.
Ledige stillinger
Valeur er i vækst og søger derfor løbende dygtige danske og internationale konsulenter til et telemarketing job.
Erfaren konsulent søges til stærkt og professionelt Pre-Sales KAM Team
Uopfordret ansøgninger
Du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til Rikke Røjgaard på HR@valeurpublic.dk, så du på den måde indgår i vores jobbank og vil blive kontaktet når vi søger nye medarbejdere. Ansøgningen skal indsendes enten på dansk eller engelsk.
Mød en Business Development Manager
Alle konsulenter hos Valeur er fastlønnede, modne og ikke mindst erfarne inden for hver deres område. Vi har her portrætteret to af vores Business Development Managers, hvor du kan læse mere om deres speciale og drivkraft til arbejdet som Business Development Manager hos Valeur. Send gerne en e-mail, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vores Business Development Managers kan hjælpe med telemarketing for netop din virksomhed.

Hanne Nilia Sørensen, Teamleder & Business Development Manager
Hanne Nilia har solid ledelseserfaring samt et bredt branchekendskab. Udover solid erhvervserfaring, har hun Universitets Diplom i Offentlig Ledelse og løbende suppleret med forskellige efteruddannelsesforløb heriblandt merkonomkurser.
Hun har en baggrund som leder i kommuner og hospitalsenheder med mange års erfaring i Public Management, projektledelse, ledelse af innovation og vækst, strategi- og organisationsudvikling samt udvikling af strukturer og kulturer, herunder performance. Hanne Nilia har tilmed indgående erfaring med salgsmøder, B2B salg af ydelser i det private erhvervsliv og B2C.